Om os
At ændre vaner tager tid
Oktober 2025
For snart ni år siden flyttede jeg til Danmark efter at have boet i Holland, Indien og England. Jeg har været vant til at pakke, flytte og starte forfra det meste af mit voksenliv. Som mange andre har jeg stået i situationer, hvor økonomien ikke rakte til det, jeg ønskede mig, og senere haft ting liggende, jeg kun brugte et par gange. De blev glemt og har samlet støv lige siden. Derfor har jeg startet Pokkera.
Med en mission om at gøre deling til en selvfølge, vil jeg forbinde mennesker og virksomheder, der har ting til overs, med dem, der står med et midlertidigt behov. Vi forbruger som aldrig før, og selvom det næppe stopper, kan vi vælge at gøre det på en smartere og mere bæredygtig måde.
At ændre vaner tager tid. Jeg er og bliver fortsat klogere med årene, både når det gælder forbrug, madspild, plastik, vandforbrug og elbiler. Det kræver nysgerrighed og åbenhed over for mennesker og virksomheder, der tør tænke anderledes. Jeg håber, at den samme åbenhed vil møde Pokkera.
For ni år siden begyndte jeg også en drømmekarriere hos Tesla, som viste verden, hvad der kan lade sig gøre, når man tror på en idé. Den erfaring lærte mig, at forandring starter med passion.
Det er den passion, der driver mig i dag. Jeg lover ikke, at alt bliver perfekt, men jeg vil møde alle i øjenhøjde og skabe en oplevelse, der gør det nemt, sjovt og meningsfuldt at forbruge anderledes.
Peter Okkerhjelm Andersen, Stifter
Mission
Vores mission er enkel: at gøre deling til en selvfølge
Ved at bringe mennesker sammen, udnytter vi vores ressourcer bedre og reducerer behovet for at købe nyt.
Danmarks nye udlejningsplatform
Hos Pokkera er udbud og efterspørgsel rygraden, og de er gensidigt afhængige.
Mange kender det: Ens ting samler støv i skuret eller på lageret, mens andre personer måske står og mangler selv samme ting til den første rejse, det næste renoveringsprojekt eller store begivenhed. I stedet for at købe nyt til et kortvarigt behov, hvorfor så ikke leje?
Det er sund fornuft at forlænge levetiden på vores ejendele, og det gavner både pengepungen og ikke mindst klimaet.
Enkelt og sikkert
Vi gør det nemt og sikkert at finde det, du mangler, når du har brug for det, eller udleje det, du ikke bruger så ofte.
- Vi dækker dine ting ved udlejning på op til 10.000 kr. med vores egen garanti, GearGuardian
- Vi tilbyder en brugervenlig platform med sikkerhed og transparens som 1. prioritet, herunder MitID verifikation og integreret chatfunktion, som gør det nemt at se, hvem du handler med.
- Vi bruger Stripe (PCI DSS Level 1-certificeret betalingsudbyder – den højeste standard for sikker online betaling).
Og vigtigst af alt: Platformen formes og forbedres løbende ud fra jeres feedback.
Med Pokkera får du adgang til et fællesskab, hvor vi sammen gør hverdagen lettere, billigere og lidt mere bæredygtig.