GearGuardian garanti
Sidst opdateret: 3. september 2025
GearGuardian Garantien ("Garantien") er både et fælles kodeks og et beskyttelsesprogram tilbudt af Pokkera ApS ("Vi", "Os", "Vores") til kvalificerede udlejere og lejere på vores udlejningsplatform ("Tjenesten").
Som GearGuardians forpligter alle brugere sig til at behandle hinandens ting med respekt og omtanke. Derudover tilbyder vi en begrænset økonomisk garanti ved tab, skade eller urimelige krav.
Dette er ikke en forsikring og er ikke støttet af et forsikringsselskab. Vi kan ændre eller opsige Garantien med 30 dages varsel.
1. Definitioner
- Tjeneste: Vores hjemmeside (www.pokkera.dk).
- Udlejer: En registreret bruger (person eller virksomhed), der udlejer genstande via Tjenesten.
- Lejer: En registreret bruger (person eller virksomhed), der lejer genstande via Tjenesten.
- Virksomhed: En juridisk person, selskab eller anden organisation, som bruger Tjenesten i erhvervsmæssigt øjemed.
- Lejeperiode: Tiden fra genstandens overdragelse til tilbagelevering.
- Tab eller skade: Utilsigtet tyveri, tab eller fysisk skade under lejeperioden (ekskl. normal slitage).
- Mangler: Fejl, der væsentligt forhindrer genstandens brug som aftalt i bookingbekræftelsen.
- Kvalificeret krav: Et krav, der opfylder vilkårene i afsnit 2 og 3.
2. Berettigelse
2.1 For Udlejere
- Skal være bosiddende i Danmark.
- Annoncer skal have præcise, nutidige og retvisende billeder samt beskrivelser, der afspejler genstanden og dens stand, samt en realistisk markedsværdi (maks. 5.000 DKK pr. genstand).
- Skal bruge Tjenestens bookingbekræftelse som aftale.
- Skal foretage rimelige inspektioner før og efter leje, der kan dokumenteres.
2.2 For Lejere
- Skal følge Tjenestens regler som angivet i Servicevilkårene.
- Skal bruge genstande ansvarligt og i overensstemmelse med bookingbekræftelsen.
2.3 For Genstande
- Kun genstande indenfor kategorierne værktøj og hobby, elektronik, sport og fritid, der er i god stand ved Lejeperiodens begyndelse.
3. Dækning
“Krav” forstås som et enkelt anmeldt krav indgivet af en udlejer eller lejer i relation til en specifik booking. “Hændelse” forstås som alle krav, der udspringer af den samme lejeaftale/booking.
Garantien gælder kun for udlejning mellem private brugere og ikke for Virksomheder, medmindre andet er særskilt aftalt.
3.1 Udlejere
- Godtgørelse: Reparations-/erstatningsomkostninger eller genstandens markedsværdi (dog godtgøres alene den laveste af disse), maks. 10.000 DKK pr. krav.
- Grænser:
- Maks. 10.000 DKK pr. krav.
- Maks. 15.000 DKK pr. hændelse.
- Maks. 30.000 DKK pr. udlejer pr. år.
- Udelukkelser: Normal slitage, eksisterende skader, forsætlig skade, svindel, force majeure eller tab uden dokumentation.
3.2 Lejere
- Godtgørelse: Refusion af lejebeløb (maks. 1.000 DKK pr. krav) ved:
- Mangler, der gør genstanden ubrugelig.
- Urigtige/vildledende beskrivelser.
- Urimelige erstatningskrav.
- Grænser:
- Maks. 1.000 DKK pr. krav.
- Maks. 3.000 DKK pr. hændelse.
- Maks. 5.000 DKK pr. lejer pr. år.
- Udelukkelser: Misbrug, uagtsomhed, manglende dokumentation eller force majeure.
3.3 Generelt
- Garantien begrænser ikke rettigheder efter dansk ret i øvrigt.
- Forsætlige skader og svindel bør anmeldes til politiet.
4. Tvister og Kravproces
4.1 Tvister mellem brugere
- Udlejer og Lejer opfordres til at forsøge at løse eventuelle uenigheder direkte med hinanden.
- Hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan Vi kontaktes og træde til som neutral mægler med henblik på at finde en mindelig løsning.
- Vores afgørelse i sådanne tilfælde er endelig mellem brugerne, men begrænser ikke parternes lovbestemte rettigheder efter dansk ret (f.eks. at anlægge sag ved domstolene).
- Vores tilbud om mægling påvirker ikke retten til godtgørelse i henhold til Garantien. Ønsker brugeren at gøre et krav gældende, der er omfattet af Garantien, skal brugeren således iagttage nedenstående bestemmelser.
4.2 Indsendelse af krav
- Udlejer/Lejer skal indsende krav via Tjenesten inden 48 timer efter Lejeperioden, såfremt brugeren ønsker at gøre et krav gældende, der er omfattet af Garantien.
- Indsendelsen af krav skal vedhæftes behørig dokumentation (billeder/video, evt. politirapport) og beskrivelse af sagsforløb, der dokumenterer ret til godtgørelse.
4.3 Behandling af krav
- Vi behandler krav inden 14 arbejdsdage. Dog kan Vi anmode om yderligere oplysninger, der kan betyde, at behandlingen af kravet bliver længere.
- Godkendte krav udbetales inden 30 dage via bank/refusion.
- Falske krav kan føre til kontoopsigelse eller retslige skridt.
5. Begrænsninger
- Garantien leveres “som den er” og er begrænset til de nævnte beløb.
- Vi er ikke ansvarlige for indirekte tab, fx tab af indtægt.
- Brugere skal samarbejde i undersøgelser og tage rimelige forholdsregler.
6. Gældende lov
- Garantien er underlagt og skal fortolkes i henhold til dansk ret.
- Tvister, der ikke kan løses gennem Garantien eller ved mægling, kan indbringes for danske domstole. For så vidt angår erhvervsdrivende skal sag anlægges i København.
- Forbrugere kan klage til Forbrugerklagenævnet (www.forbrug.dk) eller EU’s ODR-platform.
7. Kontakt
- E-mail: hej@pokkera.dk
- Hjemmeside: www.pokkera.dk